Centerleder
I Kom og Træn sætter vi stor værdi på, at din træning ved os, er så god som muligt. I vores fem år som foreningsdrevet fitness i Give har det for vores medlemmer haft stor vægt at vi kan tilbyde en centerleder som er tilgængelig.
Ida Hansen er fra Oktober 2024 ansat som Centerleder i Kom og Træn, og vil stå for den daglige drift af centret. For nogle er hun måske et kendt ansigt i forvejen, idet hun tidligere har været frivillig instruktør i step og styrke.
Hun er 24 år, og bor i Grindsted med sin kæreste Morten og hunden Coco i deres hus.
Ida er uddannet fysioterapeut og interesserer sig meget for krop og psyke, og finder en stor værdi i, at kunne motivere andre til at finde glæden ved bevægelse.
Hun glæder sig til at hilse på dig/jer i centret.